Kastrup Tursejler Forening har foræret os en fin ny isterningsmaskine, som tak for benyttelse af vores klubhus i Pinsen gennem mange år.
Den er pt. placeret på køkkenbordet i det bagerste køkken og der er påsat en kort brugsanvisning - den store brugsanvisning sidder i en lomme på siden.
Maskinen kan fremtrylle 10 isterninger på 9 minutter og fortsætter med det, så længe, der er vand i beholderen.
Af hygiejniske grunde er det vigtigt, at maskinen rengøres regelmæssigt. Der lyser et symbol på displayet, når det er påkrævet, og proceduren står beskrevet i brugsanvisningen.