Fejres traditionen tro i NT-regi med fællesspisning på vores terrasse. Grillen tændes kl. 18 - tag selv med, hvad du vil spise. Drikkevarer kan købes til sædvanlige klubpriser eller kan medbringes. Aktivitetsudvalget står for dessert i form af frisk frugt.
B R E A K I N G N E W S !
Hvis du ikke selv orker at planlægge din middag, købe ind og grille, har vi et specielt tilbud.
Den nyligt afholdte havnedag var jo desværre ved at drukne i regn. Selv om de fleste standhaftige gæster samledes i vores klubhus og hørte livemusik, spiste frikadeller og drak spændende drinks mixet af vores chefbartender Henrik, kunne de ikke spise alle frikadellerne.
Derfor er fryseren nu fyldt med dejlige frikadeller, som du kan få fingrene i, idet klubben serverer:
>>> En tallerkenanretning med 3 frikadeller, kartoffelsalat, tomater, purløg og agurkesalat til den beskedne sum af 25 kr. <<<
Så skal det være nemt, så kom og spis med. Så støtter du samtidig klubben og er med til at minimere underskuddet fra Havnedagen og undgå madspild.
Ingen tilmelding. Du betaler på stedet med MobilePay.