Den 1. og 3. søndag i hver måned startes den store MAN 2000 dieselmotor, som med sine 22.500 HK er imponerende både at skue og høre.
Dertil mange andre motorer og alt overvejende fokus på dieselmotorens betydning for den maritime verden.
Søndag den 15. marts har vi arrangeret et fælles besøg på DieselHouse med efterfølgende frokost.
DieselHouse – Energiporten 8, 2450 København S.
Museet er åbent kl. 10:00-13:30 med gratis adgang.
Motoren startes kl. 11:00, men det anbefales at komme senest kl. 10:30 for at få en rimelig plads.
Vi spiser frokost for egen regning kl. 13:00 på det nærliggende:
Klase Trattoria, Christian Langes Plads 15, 2450 København - www.klase.dk
Der kan være lidt lugt af diesel/olie i tøjet efter besøget, hvis man har en fintfølende næse.
Transport:
Afgang fra Nivå station kl. 9:13 til Kbh. H. Herfra M4 til Enghave Brygge og 500m gang. Forventet ankomst 10:10. Søren Steen vil prøve at være synlig på perronen med en NT-Stander.
Hvis du kører i egen bil er der fri parkering i 4 timer - husk registrering ved ankomst. Hvis der ikke er plads, vær da opmærksom på at der er en blanding af gratis/tidsbegrænset parkering og betalingsparkering i området, så se godt efter skiltningen.
Tilmelding sker her. Skriv i kommentar-feltet om du også spiser frokost (for bordbestilling). Hvis du selv kører i bil og kan tage andre med, kan du også skrive det i kommnentar-feltet. Interesserede kan så svare i deres eget kommentarfelt. Tilmeldingsfrist den 8. marts (hvis du deltager i frokosten)
Kontakt: Søren Steen, 5192 1467 ved spørgsmål (helst på SMS).
Mere information: https://dieselhouse.dk
