STANDERHEJSNING 13. APRIL

Invitation til Standerhejsning 

Der er forår i luften - i hvert fald i dag med sol fra en skyfri himmel og opholdstemperaturer udendørs.

Nogle er allerede begyndt klargøringen af bådene, andre overvejer at pille presenningen af!

Sejlsæsonen starter for alvor, når NT's stander ryger til tops. Det sker:

 

Lørdag, den 13. april kl. 12:00 

Som sædvanlig serveres der en lille skarp efter formandens tale og klubstanderen er sat.

Når alle har minglet færdig, går vi indendørs for at indtage NT's berømmelige og berygtede tag-selv-bord.

For dem, der ikke har været med før, kan vi fortælle, at det går ud på, at alle deltagere medbringer en ret til tag-selv-bordet. Mængdemæssigt svarende  til, hvad man selv spiser plus et skvat oveni (man spiser altid lidt mere i godt selskab). Der skal ikke koordineres i forvejen, du tilbereder blot din yndlingsret, som du gerne vil dele med dine klubkammerater. Det plejer at gå godt...

I anledning af jubilæumsåret, serverer klubben øl, vand og snaps. Kaffe med tærter sørges der også for. Ligesom brød og smør til frokostretterne.

Tilmelding er ikke nødvendig. Du møder blot op, medbringende din frokostret og godt humør. Hvis du ikke deltager i frokosten, er du selvfølgelig velkommen til standerhejsningen.

Vi glæder os til at se dig.

Sejlerhilsen

AKTIVITETSUDVALGET